Institutionsplan
SORØ PRIVATSKOLES SKOEFRITIDSORDNING
Sorø Privatskole, november 2011
Nedenstående er institutionsplanen for skolefritidsordningen på Sorø Privatskole. Den er udarbejdet af ledelse og medarbejdere i fællesskab.
Planen er ment som orientering til både nuværende og nye forældre, nyt personale, vikarer og andre interesserede.
Institutionssplanen er et arbejds- og styringsredskab for personalets daglige arbejde, og den vil løbende blive debatteret og justeret.
Vi opfordrer dig til at læse hele planen, så du kan få et godt indblik i institutionens pædagogiske arbejde samt forældre- og personale¬samarbejde.
Har du kommentarer til institutionsplanen, hører vi gerne fra dig. Konstruktiv kritik vil kunne danne baggrund for debat i personalegruppen, og måske dit synspunkt vil vinde gehør og være med til at forbedre praksis.
I har også mulighed for at læse mere om SFO´en her på hjemmesiden i øvrigt. Vi bestræber os på, at gøre hjemmesiden mere aktiv.
Vi har en god institution, men vi er altid glade for at kunne forbedre den!
Mona Jellesmark Tina Mølgaard Villumsen
Afdelingsleder Stedfortræder
SKOLEFRITIDSORDNINGEN
Børnene har mulighed for at være i 2 huse, der er en integreret del af skolens bygninger.
Skolen er placeret i et villakvarter tæt på naturen, som vi gør brug af hele året.
Frøhuset: Frederiksvej 5
Kærnehuset: Frederiksvej 7
Åbningstider:
Frøhuset og Kærnehuset:
Hver morgen: 06.30 - 07.50
Alle børn møder ind i Frøhuset om morgenen.
Alle indmeldte børn fra bhkl. til 4. klasse kan benytte morgen SFO´en.
Mandag og torsdag.: 12.45 – 17.00
Fredag: 12.45 - 16.30
Telefontid:
Der kan ringes i SFO´ens åbningstid.
Kontakt:
Frøhuset: 57 83 57 30
Kærnehuset: 57 83 57 30
Skolen: 57 83 01 88
E-mail: sfo(a)sprs.dk
Ind– og udmeldelse i SFO:
Dette sker på særskilt blanket som udleveres af personalet i SFO’ en eller hentes på hjemmesiden. Ind- og udmeldelse kan ske hver den 1. i måneden.
Det er vigtigt, at SFO´en får oplysninger vedr. ændringer af telefonnummer, lægeskift m.m.
Lukkedage i SFO´en:
Der er lukket mellem jul og nytår, fre¬dag efter Kristi Himmelfartsdag og Grundlovsdag.
Skoleferier:
SFO´en er åben i efterårsferien,
vinterferien, 3 dage før påske.
I sommerferien holdes lukket i uge 29 og 30. Andre uger har SFO åbent fra 6.30 til 17.00 (fredag 16.30).
MÅLSÆTNING
SFO’ ens målsætning lever op til skolens formålsparagraf.
SFO´en er et tilbud til alle elever fra børnehaveklassen til og med 4. klasse.
SFO’ ens overordnede mål er at tilbyde trygge og inspirerende rammer for det enkelte barn, dets forældre og personalet.
For barnet udmøntes dette bl.a. i flg.:
- At barnet i enhver situation kan henvende sig til en voksen, der kan hjælpe med støtte og vejledning.
- At der under de givne rammer er mulighed for leg og samvær.
- At SFO’ ens fysiske rammer og personalet inspirerer barnet til at udforske, afprøve og opleve - alene eller sammen med andre - og dermed udvikle sig såvel psykisk som fysisk.
- At barnet opmuntres til og vejledes i at indgå i sociale sammenhænge med både børn og voksne for derigennem at lære at få respekt og forståelse for andre.
- At barnet får indflydelse på selvstændig vurdering og stillingtagen.
- At barnet bliver inspireret til en respektfuld og hensynsfuld omgangstone og adfærd.
For forældrene udmøntes dette bl.a. i flg.:
- At forældre holdes orienteret om barnet og SFO´en.
- At forældre altid kan henvende sig til personalet.
For personalet udmøntes dette bl.a. i flg.:
- At SFO´en er en tryg og inspirerende arbejdsplads, hvor der er mulighed for både personlig og faglig udvikling.
”Børn skal høres og
tages alvorligt.”
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Sygdom
Vi modtager ikke syge børn i SFO´en. Hvis børn bliver syge i løbet af dagen, kontaktes forældrene, og der kan blive tale om afhentning af det syge barn.
Vi giver kun børnene medicin efter aftale med forældrene.
Smitsomme sygdomme skal oplyses til personalet, hvorefter der vil blive sat opslag i Frøhuset og Kærnehuset.
Opslaget fortæller, hvordan man bør håndtere den pågældende sygdom.
Hvis børn kommer til skade i løbet af dagen, vurderer personalet, om forældre og læge skal kontaktes.
Garderobe
Hvert barn har sin egen plads i garderoben.
Det er vigtigt, at forældrene løbende tjekker barnets garderobeplads.
HUSK at der skal være navn i tøj og sko.
HUSK at børnene skal have indesko og skiftetøj liggende i garderoben.
Vi har IKKE plads til løbehjul, rulleskøjter og lign. i garderoben.
Musikinstrumenter skal efter aftale med musikskolen sættes i musiklokalet om morgenen.
Legetøj
Medbringes eget legetøj, er det på eget ansvar.
Der forefindes beskrivelse af retningslinier for eget legetøj på opslagstavlerne i Frøhuset og Kærnehuset. Disse kan rekvireres ved henvendelse til personalet.
Mobiltelefon
Børn må ikke bruge egen mobiltelefon i Frøhuset.
Børn må kun bruge egen mobiltelefon i Kærnehuset efter aftale med personalet.
Mobiltelefonen skal være slukket i Frøhuset og Kærnehuset.
Brug SFO’ ens telefon: 57 83 57 30
RESPEKTER skolens mobiltelefonpolitik
SFO ´ENS HVERDAG
Goddag og farvel
Kontaktpædagogerne henter børnene fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i klasselokalerne og krydser børnene ind på Tabulex. 4. klasserne skal selv krydse sig ind når de kommer i SFO.
Børnene krydser sig ud, når de går hjem, samtidig med de siger farvel til en voksen.
Er der besked til personalet skrives dette på Tabulex under aftaler.
Hvis børnene er på tur vil det fremgå af forsiden på Tabulex og/eller på whiteboard¬tavlen.
Det er vigtigt, at personalet får besked, hvis børnene skal med skolekammerater hjem. Det er forældrenes opgave at træffe aftaler dagen før samt skrive det i Tabulex, da SFO´ens telefon ikke er til rådighed for dette.
Ændringer af bustider, afhentning af anden voksen end normalt, tidspunkt for hvornår det enkelte barn selv må gå hjem m.m. skal skrives i Tabulex.
Rødt/grønt skilt
Efter endt skoledag er børnene på legepladsen og det røde skilt er fremme. Når det er tid til indendørsaktiviteter, vil det grønne skilt være fremme. Dette gælder for både Frøhuset og Kærnehuset.
Følgeordning
Alle SFO’ ens børn har, efter aftale med afdelingslederen, mulighed for at blive fulgt til bus og aktiviteter på skolen uden ekstra betaling.
Der følges til bus og musik på skoledage i tidsrummet 13.00 – 16.30.
Eftermiddagsmad
Om eftermiddagen er der mulighed for at samles i køkkenet for at spise den med-bragte eftermiddagsmad eller resten af madpakken.
Der står altid drikkevand fremme både i køkkenet og på legepladsen.
Der er hjemmebag på turdage.
FYSISKE RAMMER
Frøhuset:
Børnene kan frit benytte alle rum.
Brug af børnehaveklassens lokaler på 1. sal sker kun ifølge med en voksen.
Der vil ikke være en voksen i hvert rum, men der vil altid være opsyn med børnene.
Der er personalerum samt kontor i Frøhuset.
I Kærnehuset gøres der brug af hele underetagen, hvor alle værksteder finder sted.
Legeplads
I forbindelse med Frøhuset og Kærnehuset er der en velindrettet legeplads.
Legepladsen er opdelt i mindre uderum, hvor der kan leges i mindre grupper.
Bålhytte
Bålhytten bliver brugt hele året til forskellige aktiviteter.
Findus skur
Vi har et skur i forbindelse med legepladsen, der benyttes af både børn og voksne.
AKTIVITETER
SFO tiden er børnenes fritid, derfor er aktiviteterne frivillige.
SFO´en skal være præget af tryghed, og være et sted, hvor barnet i vid udstrækning kan råde over egen fritid. Nogle aktiviteter er sæsonrelaterede, derfor kan der til tider være be-grænsninger og ventetid.
Vi har i SFO’ en forskellige aktiviteter, hvis formål er, gennem processen til det færdige produkt, at skabe nye og spændende oplevelser for det enkelte barn.
At se en mening med handlingerne, at blive selvhjulpen, at udvikle fantasien og at have medbestemmelse.
Vi voksne er vejledere for børnene i forhold til de forskellige aktiviteter, og vi ser på, hvad det enkelte barn er i stand til at overskue, og yder hjælp i det omfang, barnet har behov.
Vi prioriterer processen og den læring der ligger deri højt. At produktet bliver færdigt og ”flot”, er naturligvis også vigtigt for barnet.
Børnegruppen har en aldersspredning fra 5 år til 11 år, og derfor kan enkelte aktiviteter tage udgangspunkt i børnenes alder og udvikling. Vi planlægger i en-kelte tilfælde pige/drengeaktiviteter for at opnå, at interessefelter styrkes for det enkelte køn og det enkelte barn.
Majprojekt
Hvert år i maj har vi en uge hvor vi laver et projekt i samarbejde med indskolingen.
Der arbejdes der på tværs af klasserne i indskolingen. Tema og form varierer fra år til år.
Sommerperioden
I denne periode er de fleste aktiviteter udendørs. Vi skaber gode rammer for børnenes egne lege og ideer, og giver børnene inspiration og redskaber til at komme i gang med nye lege og udfordringer.
Vinterperioden
Her er det indendørs aktiviteter, der præger husene. Gennem mange tilbud får børnene mulighed for at prøve forskellige metoder og teknikker, så de derigennem får styrket deres motorik og selvtillid samt får evnen til at kombinere erfaringer med nye opgaver og situationer.
Ture
Der er ture ud af huset afhængig af årstiden.
Legepladsen
Efter en stillesiddende skoledag er det godt og sundt for børnene at få frisk luft og røre sig. Derfor er alle børn ude på legepladsen i ca. en time efter endt skoledag.
Findusskuret
Vi har mange aktiviteter i Findusskuret året rundt. Børnene har mulighed for at arbejde med forskellige materialer og værktøj, og får derigennem udfordret deres nysgerrighed omkring praktisk håndværk.
SAMARBEJDE
Samarbejde med indskolingen
Personalegruppen har et tæt samarbejde med lærerne i indskolingen.
Børnene vil altid opleve, at der er samme konsekvens i skolen og i SFO´en.
Børnene vil derfor opleve ansvarlige og omsorgsfulde voksne.
Kontaktpædagogen for den enkelte klasse er med i undervisningen en dag om ugen.
SFO personale og lærere mødes ca. 4 gange årligt til fællesmøder. På disse møder diskuteres pædagogik og fælles retningslinier, der udveksles erfaringer og planlægges fælles aktiviteter.
Afdelingslederen deltager hver måned i møde med lærerne i indskolingen, og hver tirsdag med hele lærergruppen.
Opstår der problematiske situationer i løbet af skoledagen, informerer lærerne SFO´en, og vi finder sammen en løsning.
I særlige tilfælde inddrages skoleleder.
I samarbejde med lærer, skoleleder og forældre kan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) inddrages.
Kontaktpersoner
SFO personalet er kontaktperson for en klasse. Kontaktpersonen deltager i forældre-samtale 2 gange årligt og er med til 2 forældremøder i den enkelte klasse. Kontaktpersonen er med i undervisningen en dag om ugen.
Hvis der opstår særlige situationer er det kontaktpersonen til den pågældende elev eller klasse, der kontaktes af læreren.
Indskolingsaktiviteter som SFO personale deltager i:
• Majprojekt – et stort fælles projekt, som har forskelligt tema og form år for år.
• Miljøordning på legeplads – alle hjælper med at samle affald, og holde legepladsen ren.
• 2. klassernes lejrtur – her deltager kontaktpersonen for klasserne.
• Emneuger/fordybelsesuger.
• Skolens fælles festival
• Fælles sociale arrangementer
Samarbejde omkring 4. klasse
Samarbejdet mellem lærer og SFO personale er ikke formaliseret. Opstår der problematiske situationer omkring børnene i skolen eller i SFO´en, som kan løses i fællesskab, sker dette så hurtigt som muligt.
I særlige situationer kan skolelederen inddrages.
SFO personale deltager ikke i
forældresamtalerne i 4. klasse.
Samarbejde med forældre
Personalet vil gennem forældresamarbejdet bestræbe en gensidig tillid og tryghed, hvor det er naturligt at stille krav og forventninger til hinanden.
Dette skabes ved en åben dialog mellem forældre og personale.
Det opnås ved:
• at have tid til garderobe – eller køkkensnak.
• at have god introduktion af nye forældre.
• at lave en række forskellige arrangementer.
• at give mulighed for forældresamtaler når der er behov for det.
• at forældre altid har mulighed for at henvende sig til afdelingslederen eller klassens kontaktperson omkring spørgsmål til dagligdagen i SFO.
Forældrenævn
Afdelingslederen deltager i forældrenævnsmøderne, hvor der er mulighed for at orientere forældrerepræsentanterne fra 0. – 4. klasse om SFO´en. Klasserepræsentanterne har mulighed for at stille spørgsmål fra forældre med børn i SFO og få svar på disse.
Forældresamtaler/forældremøder
2 gange årligt afholdes der forældresamtaler og forældremøder i klasserne, hvor SFO personale deltager. Det er kontaktpersonerne, der deltager i disse, de vil her orientere om, hvordan det går i dagligdagen samt fortælle om fremtidsplaner i SFO.
PERSONALET
Ledelsen:
Afdelingsleder
Mona Jellesmark
Vollerslevvej 28
4100 Ringsted
Tlf: 56 87 90 03
Mobil: 20 42 35 23
e-mail: mj(a)sprs.dk
Stedfortræder
Tina Mølgaard Villumsen
Munkedalen 2
4100 Ringsted
Tlf.: 57 67 14 10
Mobil: 61 69 27 74
e-mail: tv(a)sprs.dk
Øvrigt pædagogisk personale fordelt i Frøhuset og Kærnehuset
Vicky Just
Lise Møller
Lisbeth Sørensen
Tina Olsen
Maria Esberg Kjær
Agnes Junker
Birger Vejrum
Lea Rasmussen
Jetmir Dukaj
Olivia Aalbæk Jensen (bus/følge)
Gitte Gamborg Kristiansen (Studerende)
Kontaktpersoner for skoleåret 2011/2012:
Bhkl: Lisbeth Sørensen
Tina OlsenR
Lea Rasmussen
1. kl.: Birger Vejrum
Tina Villumsen
2. kl.: Agnes Junker
Vicky Just
3. kl.: Lise Møller
Maria Esberg Kjær

