Generel information
INDMELDELSE
Skolen er en selvejende institution med en 9-årig grundskole samt 10. klasse og børnehaveklasse.
Skolefritidsordning for elever fra børnehaveklasse til og med 4.klasse.
Indmeldelse sker ved henvendelse til og efter samtale med skoleledelsen. Der optages elever på alle klassetrin, såfremt der er plads.
For at sikre sig plads anbefales det at indmelde sit barn flere år i forvejen. Læs mere om indmeldelsesforløb her
SKOLEPENGEBETALINGEN
Der betales skolepenge i perioden 1/8 - 30/6. Skolepengesatserne er pr. 1/8-2011:
0.-3. årgang kr. 1.100 x 11 mdr.
4.-6. årgang kr. 1.160 x 11 mdr.
7.-10. årgang kr. 1.210 x 11 mdr.
Der reguleres normalt en gang om året til et skoleårs begyndelse. Skolen har BS-ordning.
37% søskenderabat:
Barn nr. 1. (ældste barn) betaler fuld pris, det/de efterfølgende betaler 63 % af normalprisen.
Indmeldelsesgebyr: kr. 1.000.- Beløbet betales når elevern tilbydes en plads.
Udover skolepenge vil der være udgifter til ekskursioner og lejrskoler.
Betaling for lejrskoler:
2. kl. kr. 200.- , 5. kl. kr. 1200.-, 8. kl. kr. 1800.-, 9.kl. kr. 1500.- og 10. kl. kr. 3000
Lejrskolebetalingen for 5. – 8. – 9. og 10. årgang opkræves sammen med skolepengene over 6 rater det pågældende skoleår pr. d. 1/8, 1/9, 1,10, 1/11, 1/12 og 1/1 . Lejrskolebetaling for 2. årgang opkræves 1/8
SFO-BETALING
Der betales SFO i perioden 1/8 - 30/6. SFO-satsen er pr. 1/8-2011:
0.-3. årgang kr. 1.170 x 11 mdr.
Ind og udmeldelse sker ved direkte henvendelse til SFO'en.
Der reguleres normalt en gang om året til et skoleårs begyndelse. Skolen har BS-ordning.
37% søskenderabat:
Barn nr. 1. (ældste barn) betaler fuld pris, det/de efterfølgende betaler 63 % af normalprisen.
SFO'en har lukket i de to midterste uger i sommerferien (uge 28-29) og der opkræves kr. 500,00 pr. uge i uge 27 og 30, hvis man ønsker at benytte disse.
JUNIORKLUB-BETALING
Der betales Juniorklub i perioden 1/8 - 30/6. Satsen er pr. 1/8-2011:
4.-6. årgang kr. 500 x 11 mdr.
Ind og udmeldelse sker ved direkte henvendelse til skolenskontor.
Der reguleres normalt en gang om året til et skoleårs begyndelse. Skolen har BS-ordning.
Der ydes ikke søskenderabat til juniorklubben.
Juniorklubben har lukket 3 uger i sommerferien (uge 28-30).
SKOLEPENGETILSKUD (tilskud til skolepengebetaling)
I løbet af efteråret modtager forældrene skema til ansøgning om tilskud til skolepenge. Ansøgningen skal returneres inden jul, dersom man ønsker at gøre brug af muligheden. Tilskudsmuligheden afhænger som hovedregel af husstandsindkomst og antal børn under 18 år. Der er ret begrænsede midler.
KLASSELÆREREN
Klasselæreren er den centrale person i det daglige samarbejde mellem forældre, klasse, det enkelte barn og skolen. Klasselæreren er "krumtappen", om hvilken det foregår. Vi lægger meget vægt på, at tillidsforholdet i særdeleshed er i orden mellem klasselæreren, forældrene og det enkelte barn. Det er vigtigt, at der er en uformel men professionel information, og at samarbejdet mellem parterne ligger på et højt niveau. - Alle skal trygt kunne henvende sig.
KLASSEKOEFFICENT
Skolen tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolens grundholdning er, at der i indskolingen ikke må være over 20 elever pr. klasse, i mellemtrinet må elevtallet være max 22 og for udskolingen ligger elevtallet på max 24 elever. Dog tages der individuelt hensyn til klassekoefficienten i de enkelte klasser.
Det aktuelle elevtal kan ses her.
FORÆLDRENÆVN
Hver klasse vælger på årets første forældremøde en repræsentant til forældrenævnet. Nævnet mødes 4 gange om året for at drøfte emner og forskellige holdningsområder. I nævnet sidder foruden klasserepræsentanterne en repræsentant fra bestyrelsen og lærerrådet samt skolens leder.Nævnet har ingen formel kompetence, men gennem møderne og drøftelserne har det en stor uformel indflydelse, idet både skolens ledelse og bestyrelse lytter meget åbent til udtalelser og holdningstilkendegivelser.
FORÆLDREMØDER/-SAMTALER
Skolen vil gerne stå sine forældre nær. Formelt har vi minimum 4 organiserede kontakter om året som klasseforældremøder eller lærer/elev/forældresamtaler.Skolen betragter det som en selvfølge, at man slutter op om disse møder, og er af den opfattelse, at børn og forældre normalt bør være fælles om samtalerne med lærerne.
Mange klasselærere har desuden forskellige andre arrangementer med forældre og børn.
GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT
Gennemsnitlige klassekvotienter udregnet efter elevgruppe:
Indskolingen (0.-2. klasse): 21.6 elever pr. klasse
Mellemtrinnet (3.-6. klasse): 18.4 elever pr. klasse
Udskolingen (7.-9. klasse): 21.1 elever pr. klasse
OVERGANSFREKVENS TIL ANDEN UDDANNELSE
Oplysninger om afgangselevers overgangsfrekvens til anden uddannelse findes i Undervisningsministeriets database om gennemsigtighed og åbenhed i grundskolen:
Overgang til udd. 3 mdr. efter afslutning af grundskolens 9. klasse
Link til beskrivelse af nøgletallene
ANTAL LÆRERE
Opgørelse over antallet af lærere:
Antal lærere ansat i lærerstillinger pr. 01-08-2011: 43
Yderligere oplysninger om skolens ansatte findes her

