Testimonials
Evaluering
Evaluering

Line Broen

Line startede på Sorø Privatskole i 7. klasse og går nu i 9. klasse: ”Sammenlignet med den anden skole jeg gik på, er Sorø Privatskole en utrolig god skole. Mine venner siger jeg er blevet mere social og selvsikker. Sammenholdet er utroligt stærkt på hele årgangen. Jeg har fået venner, som jeg håber, jeg har resten af livet."

Nikolaj D. B. Nielsen

Nikolaj går i 9. klasse: ” Sorø Privatskole er en god skole. Jeg har gået på skolen siden 5. klasse. Allerede først dag følte jeg mig velkommen, og alle i klassen tog hånd om mig. Det gjorde, at jeg nemt kunne komme ind i undervisningen. Jeg havde meget store danskproblemer, så jeg gik til ekstraundervisning, og efter to år havde jeg fået så mange hjælpemidler, at jeg i dag kan stave uden problemer. Jeg kunne ikke tænke mig, at gå på nogen anden skole i hele landet. Lærerne er meget dygtige, og kan lære fra sig. De er gode til at stille nye udfordringer. F.eks. min matematiklærer har meldt min klasse til en prøve, som skal være med til at afgøre om mundtlig matematik skal genindføres, det syntes jeg er meget fedt."

Anders Wibholm

Anders, 9. klasse: ”Jeg kom til Sorø Privatskole i 7. klasse. I min klasse var alle nye, så alle startede på lige fod. Man fik hurtigere dannet venner end ellers, og man havde hurtigt en følelse af et godt sammenhold.
Jeg tilmeldte mig valgfaget drama, og jeg fandt ud af, at det var noget for mig. Derfor har jeg også valgt det i 8. og 9. klasse. Det er en stor udfordring og en stor oplevelse at optræde for 800 elever og forældre i Sorø Hallen.
Sorø Privatskole har virkelig rykket mit faglige niveau, og jeg er glad for at jeg startede her, også selvom jeg hver dag tager bussen fra Ringsted."

 

 

Elisabeth Marie Blixenkrone-Møller

Elisabeth, 9. klasse: Jeg er virkelig glad for Sorø Privatskole. Jeg har en masse super gode venner, som jeg aldrig ville have mødt, hvis ikke jeg gik på SPR, og jeg synes, jeg lærer en hel del. Skolen har en masse gode tilbud mht. drama, musikundervisning og valgfag - jeg går f.eks. til klaver efter skole, hvilket jeg har gjort i 7 år, og jeg har også gået til drama, science og friluftsliv (hvilket jeg stadig gør). De naturvidenskabelige fag (og matematik) er meget lærerige, da det er nogle rigtig gode lærere vi har på skolen, og de sproglige og humanistiske fag er også fag, jeg lærer meget i, da lærerne er åbne for diskussion i klassen, så vi på den måde bliver bedre til selv at snakke og give vores meninger til kende. Og så lige en sidste ting - de smås legeplads er mega sej! :b."

 

 

Christoffer de Neergaard

Christoffer har gået på skolen siden 2001 og går i 9. klasse: ”Jeg har altid været rigtig glad for skolen, både socialt og fagligt. Jeg har en masse gode venner fra min egen klasse og fra hele årgangen. Lærerne er dygtige og har virkelig lært mig en masse ting igennem tiden. Undervisningen har ikke været for kedelig og anstrengende, og samtidig er jeg blevet udfordret på den gode måde. Alt i alt har jeg fået en masse positive ting fra skolen i de år jeg har gået på den."

 

 

Louise W. Elmhoff

Louise har gået på skolen siden august 2010 og går i 9. klasse: ”En måned inden sommerferien gik jeg i 8. klasse på en skole i Ringsted. Jeg var simpelthen blevet så træt af det hele, og jeg følte slet ikke, at jeg lærte nok, i forhold til hvad jeg kunne. Så mine forældre og jeg blev enige om at gøre et forsøg på at komme ind på Sorø Privatskole, og jeg var så heldig, at jeg kom ind. Jeg er blevet utrolig glad for at gå her, fordi nu føler jeg virkelig, at når jeg tager hjem, har jeg fået ny viden næsten hver dag. Udover at lære meget kan jeg utrolig godt lide det sammenhold der er mellem eleverne, både i klasserne, men også på tværs af klasserne er der et super fedt sammenhold. En anden ting der også adskiller sig fra min gamle skole, er alle de ekstra fag som skolen tilbyder. Jeg har selv valg drama og friluftsliv, hvilket jeg synes er både spændende, udfordrende og sjovt."